Mælk slår plantedrik på proteiner

I plantedrikke er prisen for proteiner ’sindssygt høj’ sammenlignet med mælk, ifølge en fødevareprofessor fra Aarhus Universitet.

Plantebaserede drikke halter stadig efter mælken, når det handler om næringsindhold. Det fastslog professor Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, for nylig på Mejeriteknisk Selskabs seminar ’Plantebaserede produkter på mejerierne – muligheder og begrænsninger’ på Hotel Legoland i Billund.

”Proteinerne i vegetabilske drikke har været gennem en lang forarbejdning. Den har nedbrudt deres skelet og gjort dem ernæringsmæssigt ringere end de proteiner, man får ved at drikke mælk,” sagde Lotte Bach Larsen, der talte til seminarets 100 deltagere gennem et videolink.

Høj proteinpris

Via videoforbindelsen præsenterede Lotte Bach Larsen en tabel fra et dansk studie, der sammenligner mælks og plantedrikkes indhold af næringsstoffer, produkternes klimaaftryk såvel som deres butikspris og proteinpris.

”Det er interessant at sammenligne, hvad man betaler for. Vi kom frem til, at i og med at proteinindholdet er så lavt i mange af de vegetabilske drikke, bliver prisen pr. kg protein sindssygt høj i forhold til mælk,” sagde Lotte Bach Larsen.

Men med en påmindelse om landbrugets udledning af drivhusgasser – hvor mælkeproduktionen tegner sig for 20 pct. af det samlede bidrag – understregede hun behovet for at tænke nyt; også når det handler om kilder til protein.

”Det er relevant at se på danske proteinkilder såsom ærter. De har ikke bare et bedre klimaaftryk end fx soja, men også en højere effektivitet, hvad angår optagelsen af deres proteiner. Havre og hamp er også interessante muligheder,” konstaterede Lotte Bach Larsen.

Det sidste halmstrå

Hendes indlæg blev fulgt op af Henrik Lund, direktør for Naturli’; et af de førende mærker på det lille, men hastigt voksende danske marked for plantebaserede produkter. Han tillagde hverken pris eller proteinindhold den store betydning i forhold til forbrugernes behov.

”At sammenligne prisen for protein er et af de sidste halmstrå, som Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer kan klynge sig til. Supermarkedernes salg af mælk og kød er for nedadgående, fordi folk vil have noget andet og spise plantebaseret. Her står Naturli’ klar,” sagde han.

Ærter og rester fra ølbrygning

I en debat med tilhørerne fortalte Henrik Lund, at en række Naturli’-produkter er beriget med calcium og vitaminer af hensyn til næringsindholdet.

”Den ernæringsmæssige værdi er vigtig for Naturli’, og derfor arbejder vi med andet end berigelse. Sidste år præsenterede vi ærteproteinet Pea’f, og vi er involveret i en række universitetsprojekter om andre af fremtidens proteinkilder,” fortalte Henrik Lund.

Et af disse projekter er et samarbejde mellem Novozymes, Carlsberg, Naturli’ og DTU. På seminaret i Billund forklarede videnskabelig assistent Anders Peter Wätjen fra DTU – Fødevareinstituttet, hvordan forskere sidste år udviklede et plantebaseret produkt med yoghurtlignende tekstur, smag og holdbarhed, der består af soja, mælkesyrebakterier og mask. Det er en fiberholdig rest fra ølbrygning med 20-22 pct. proteinindhold.

Den form for såkaldt sidestrømsudvikling, hvor man anvender restprodukter, fangede Lars Dalsgaard, senior vice president, Arla Innovation Centre:

”Jeg kan godt lide tanken om sidestrømme, hvor man bruger ’oversete’ produkter og pludselig får en råvare, der kan bruges til nye produkter. Det skal vi tage med, når vi bruger vores stærke viden fra mejeri i arbejdet med at lave endnu bedre plantebaserede produkter, der er på linje med mælk, smør, yoghurt og ost.”