Nyt redskab letter arbejdet med kvalitetskontrol

En elektronisk branchekode gør det nu nemmere for mejerierne at arbejde med dokumentation for fødevaresikkerhed – både i forhold til kravene i fødevarelovgivningen og de ofte mere vidtgående krav fra kunderne.

Branchen
Fødevaresikkerhed
Kvalitet
Mejeri
Det bliver lettere for mejerierne at dokumentere kvalitets- og egenkontrol, efter at branchekoden nu er blevet elektronisk. (Arkivfoto: Flemming Jeppesen)
Det bliver lettere for mejerierne at dokumentere kvalitets- og egenkontrol, efter at branchekoden nu er blevet elektronisk. (Arkivfoto: Flemming Jeppesen)

Er mælken pasteuriseret ved den korrekte temperatur i det korrekte tidsrum?

Det er blot et af de mange krav, mejerierne skal garantere er i orden i forhold til fødevaresikkerheden. De lovgivningsmæssige krav til mejerierne har i mange år været samlet i den såkaldte branchekode, der dækker de fleste processer i alle produkttyper – fra skummetmælk til smelteost, smør og mælkepulver. Som noget nyt ligger mejeriernes branchekode nu som et elektronisk baseret redskab, der gør det lettere for mejerierne at forstå og overholde lovgivningen.

”Med branchekoden er de danske mejerier gået sammen om at sikre en ensartet tilgang til og forståelse af fødevaresikkerhed. Hvis mejerierne følger branchekodens afsnit for fx smør eller gul ost, så er de sikre på at overholde lovgivningen, og de kan også bruge den i deres egenkontrol. At branchekoden nu ligger elektronisk, giver samtidig mejerierne en lettelse i det daglige arbejde med at dokumentere kvalitets- og egenkontrol,” forklarer chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Christian Bruun Kastrup.

Kunderne stiller også krav
I lovgivningen stilles der krav om en skriftlig risikovurdering af såvel produkttyperne som af hver enkelt proces i produktionen, det kan fx være i forhold til pasteurisering af mælken, styring af pH eller som vejledning for, hvor ofte der skal udtages prøver i produktionen.

Branchekoden bruges typisk som støtte i forbindelse med kvalitetskontroller på mejerierne, hvor enten en tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen eller en repræsentant fra en kunde kommer på besøg.

”Mejerierne bliver ofte mødt af krav fra kunderne (detailhandlen – red.), der er mere vidtgående end de krav, der stilles i lovgivningen. Branchekoden dækker så vidt muligt også kundernes krav i forhold til de internationale standarder for fødevaresikkerhed,” siger Christian Bruun Kastrup.

Tilbud til Mejeriforeningens medlemmer
I løbet af vintermånederne er mere end 70 medarbejdere, der til daglig arbejder med kvalitet og egenkontrol på mejerierne, på kursus i systemet, og derudover bliver der også afholdt et kursus for ca. 20 tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen, der vil kunne bruge branchekoden som opslagsværk.

Branchekoden er et tilbud til de mejerier, der er medlem af Mejeriforeningen, om at gøre arbejdet med risikovurdering og egenkontrol lettere, mere struktureret og dermed mere ensartet.

”Det er ikke et krav, at mejerierne skal benytte branchekoden, men gør de det ikke, skal de fortsat selv udarbejde risikovurderinger. Ligeledes er et mejeri nødt til selv at lave en risikovurdering, hvis noget afviger fra de gængse produktionsmetoder,” lyder det fra Christian Bruun Kastrup.

 

På kurset den 24. januar deltog blandt andre (fra venstre): Anne Marie Thorup Overgaard, QEHS Manager, Arla Foods Holstebro Flødeost; Morten Torp, QA Senior Manager, Nordex Food, og Jette Gabrielsen, kvalitetschef på Nørager Mejeri (Nordex Food). 

I løbet af vintermånederne er mere end 70 medarbejdere, der til daglig arbejder med kvalitets- og egenkontrol på mejerierne, på kursus for at lære, hvordan branchekoden er opbygget, og hvordan man som bruger skal navigere rundt i den.

På kurset den 24. januar var der generelt stor tilfredshed med branchekoden og de nye muligheder med den elektroniske version.

Blandt kursusdeltagerne var Jette Gabrielsen, kvalitetschef på Nørager Mejeri (Nordex Food): ”Efter at branchekoden er blevet elektronisk, er det blevet nemt at bruge den. Den gør det også lettere at dokumentere og argumentere for, hvorfor vi gør tingene på lige den måde, fordi der hele vejen igennem er links til lovgivningen.”

Morten Torp, QA Senior Manager, Nordex Food: ”Da Nordex Food har produktion i tre meget forskellige lande (Danmark, Østrig og Rumænien – red.), er branchekoden en rigtig god rettesnor. Vi har derfor besluttet at bruge den som en fælles platform på de tre mejerier – altså at mejerierne som minimum skal overholde branchekoden. Generelt er den med til at sikre danske mejeriers gode ry.”

Anne Marie Thorup Overgaard, QEHS Manager, Arla Foods Holstebro Flødeost: ”Branchekoden er en styrke for mejeribranchen, fordi den er dokumentation for, at alle risici vurderes, og at der ligger noget videnskabeligt bag analyserne. Ude på mejeriet er det en klar fordel, at branchekoden er bygget op ligesom de internationale standarder, f.eks. ISO 22000, samt at der er en detaljeret gennemgang af risici og risikofaktoranalyse.”

Arla sætter smag på mælken

MLK er navnet på en helt ny mælkedrik, der er hældt på dåse.

Læs mere

Overvægtige børn giver forældrene skyldfølelse

Er et barn overvægtigt, så er det ofte opfattelsen, at forældrene har gjort noget forkert, fortalte antropolog Bodil Just Christensen på Landbrug & Fødevarers inspirationskonference ’Sunde børn’.

Læs mere

Alt det gode ved mælken

Fede oste er godt for blodtrykket, mens nye specialmælk kan tiltrække nye forbrugergrupper. Sådan lød et par af konklusionerne i foredragsrækken under dette års Mejeribrugets Dag.

Læs mere